-
May 19th, 2009Hemmelige tips og tricksParis by night er noget af det smukkeste du kan se. City of lights viser sig fra sin smukkeste side i aftenskumringen. Par hånd i hånd slentrer langs seinen, eiffeltårnet viser lysshow, gadelygterne lyser de smukke gamle facader op og alle attraktionerne står badet i lys. En ganske særlig stemning er der på pladsen foran Louvre, hvor turister fra alle kroge af verden samles, og der hersker en hel anden afslappet stemning end om dagen. I Montmartre kvarteret kan du se den del af Paris der ikke tåler dagslys, og en aftentur med en af kanalbådene skal du heller ikke snyde dig selv for.
Her kommer et stemingsgalleri med billeder fra Paris by night:
Tags: Paris by night, Seværdigheder i paris, storbyferie i paris -
April 28th, 2009Hemmelige tips og tricks
Turen Går til Paris, Politikens Forlag
Den nok bedste rejseguide til Paris er Politikens rejsebog Turen Går til Paris. De har nogle af de bedste forfattere af rejsebøger og deres serie af Turen går til… bøger har altid været et stensikkert hit på rejsen.

Politikens visuelle guide rejsebog
En anden rejsebog jeg har haft meget glæde af, er Politikens visuelle guide til Paris. Det er en mere omfattende rejsebog og er rigtig god, hvis du er i Paris på en længere tur og har brug for flere detaljer og baggrundsinformation. Indeholder også nogle rigtig gode kort over Paris.

Romantisk guide til det hemmelige Paris
En alternativ rejseguide eller et supplement til Rejsen går til Paris, kunne være denne bog “Paris, Mon Amour”. Det er en guide til de mere hemmelige, romantiske og anderledes seværdigheder i Paris. God, når man rejser på romantisk miniferie til Paris som par.
Tags: kort, paris rejsebøger, storbyferie i paris, turistinformation -
March 29th, 2009Hemmelige tips og tricks, ShoppingDet bedste kort over Paris med danske tekster og tip fra Turen Går til Paris fra Politiken er dette kort over Paris, som oven i købet er lamineret. Det er nemt at folde og nærmest uundværligt at have med på rejsen til Paris. Det kan købes hos Saxo:

Kort over Paris
Tags: kort, paris, storbyferie i paris -
March 22nd, 2009Historie og arkitekturEn af de største seværdigheder i Paris i dag er museet Louvre. Louvre er et 60.000 m2 stort kompleks i forskellige bygninger med over 30.000 kunstværker. Beliggende i 1.arr ved breden af Seinen er det et smukt skue både dag og nat. Her kommer historien om, hvordan Louvre blev til det, det er i dag.

Der hvor Louvre i dag ligger, blev der i 1190 påbegyndt bygningen af det, der skulle blive en fæstning som værn mod Normannerne. Paris var på daværende tid en af Europas største byer og et forsvar var nødvendigt. Igennem middelalderen kom flere bygninger til, og Louvre bredte sig mere og mere langs venstre Seine bred. Tuileri paladset blev bygget 500 meter fra det daværende Louvre, som tjente som kongebolig, og i 1610 stod Grande Galerie færdig bygget af Henri V. Grande Galerie er en 450 m. lang bygning, som forbandt kongeslottet med Touileri paladset.
Louis XIV og hans søn Louis XV gjorde arbejdet med Louvre færdig i årene frem mod revolutionen. Da revolutionen afskaffede enevælden i 1789 kunne kongerne selvsagt ikke bo på Louvre mere, og man skulle finde noget nyt at bruge bygningerne til. I 1793 blev det så besluttet at de prægtige bygninger skulle bruges til museum og de første billeder i Grande Galerie var symbolsk nok de malerier, som kongerne og de adelige forlod efter revolutionen.
I 1871 blev Touileri Paladset brændt ned af en gruppe oprørere, og man besluttede at rive ruinerne ned og lade Louvre Pladsen forblive åben. Selve museet blev ikke berørt nævneværdigt under branden, og resten af den store og komplekse bygningsmasse står den dag i dag. Nedenfor ses Toulerihaven med Louvre bygningerne i baggrunden.

Nedrivningen af Tuileri paladset havde én god bivirkning. Når man står på Louvre pladsen, kan man nu se uhindret ud af den historiske akse. Aksen der går i en lige linie fra Louvre paladset over place du Carroussel gennem Jardin de Touleries over concordepladsen, ned ad Champs Elysées, forbi Triumfbuen og helt ud til den nye Triumfbue La Defènse ude i finansdistriktet. På billedet ses den lille triumfbue på Place du Carroussel.

Det sidste der er blevet bygget til Louvre er Peis Pyramide. Det var Frankrigs Præsident Mitterand, der besluttede at modernisere Louvre, så det blev bedre i stand til at tage imod de millioner af turister der flokkede til museet hvert år. Cour Napoléon, som pladsen foran Louvre hedder, blev gravet op, og indgangen til Louvre blev placeret under jorden. Over indgangen blev der sat en stor glaspyramide op, designet af den amerikansk/kinesiske arkitekt Pei. Pyramiden har været genstand for rigtig mange diskussioner på de Parisiske caféer, for ikke alle synes en glaspyramide har noget at gøre blandt de historiske Louvre bygninger. Men i dag synes de fleste vist at have vænnet sig til den. Den er nu altså også utrolig smuk om aftenen:

Der er også en omvendt pyramide der sender lys og luft ned i kælderen, hvor Louvres besøgsfasciliteter som garderobe, restaurant, et indkøbscenter og indgang og mødelokaler befinder sig. Denne omvendte pyramide slutter en halv meter over en lille bitte pyramide, og der skabes et spændingsfelt mellem de to pyramidespidser. Turister fra hele verden flokkes her, og alle skal hen og røre spidsen på den lille pyramide. Hvis du læser romanen Da Vincy Mysteriet, hvis drama udspiller sig på Louvre forstår du hvorfor
.
Tags: Louvre, paris, storbyferie i paris
-
March 13th, 2009Hemmelige tips og tricksDer er flere lufthavne i Paris, men den som næsten alle danskere lander i, når de flyver til Paris er Charles De Gaulle lufthavnen (Kode: CDG). Den ligger 25 km nordøst for byen. Du sørger selv for transporten ind til Paris, når du bestiller din flybillet til Paris, og det er ikke svært at komme derind.
Og de billigste flybilletter til Paris finder du hos Flybillet.dk
Her kommer en guide til at komme fra lufthavnen til Paris:
Når du ankommer til lufthavnen kommer du ind i ankomsthallen. Her kan du ikke undgå at se de store skilte med “Paris by Train” der står alle vegne.


Togterminalen ligger i umiddelbar tilknytning til ankomsthallen, og du kan køre din bagage helt hen til toget. Du skal købe en billet – koster ca. 8 euro. Billetterne kan købes i automater, men vær opmærksom på, at de ikke kan tage chipkort. Så danske visa/dankort kan ikke bruges i automaterne. Så enten skal du have nogle euro mønter med, eller også må du stille dig i kø, der hvor du kan købe billetten manuelt.
Du hopper på toget – følg bare strømmen af amerikanere med store kasketter og kameraer på maven
De skal allesammen til Paris. Tre kvarter senere ankommer du til Paris. Jeg vil anbefale dig at stå af på Gare du Nord. Det er den største banegård i Paris, og herfra kan du komme næsten alle steder hen. Hjemmefra har du selvfølgelig tjekket hvor dit hotel ligger, og hvilken metrostation der ligger tættest på. Et kort over Paris’ metrosystem kan du finde herMetrosystemet fungerer således, at du finder på kortet hvor du skal hen. Dernæst ser du hvilke linier der kører til den tætteste metrostation. Linierne har et nummer, en farve og er navngivet efter endestationen. Skal du f.eks. fra Gare du Nord til Metrostation Bastille, så tager du den orange nr. 5 Place d’Italie og står af på det 7. stop.
Billetter køber du på metrostationerne – køb et carnet med 10 billetter, dem skal du nok få brugt. Køb billetterne i manuelle billetkiosker og bed om “un carnet s’il vous plaiz” Den lilla billet putter du i en af automaterne inden du går gennem slusen og ned i undergrunden og stiger på dit metrotog. Husk at holde fast på din billet indtil du stiger af, der er kontrollører ombord.
Yderligere information:
Er der nogle specielle informationer du søger – f.eks. hvor der er handicaptoiletter eller om du kan købe bleer i lufthavnen, så kig ind på den officielle hjemmeside www.aeroportsdeparis.fr. Her kan du også se hvor du kan gå på internettet i lufthavnen, hvilke butikker du kan shoppe i og meget mere.
Er du i tvivl om reglerne for hvad du må have med i håndbagagen, så tjek da Statens Luftvarnsvæsens hjemmeside www.slv.dk. Her kan du finde alle de gængse regler om f.eks. væske i håndbagagen.
Tags: billige flybilletter til Paris, Charles de Gaulle, flybilletter, paris, storbyferie i paris, turistinformation -
January 20th, 2009ShoppingParis er et shopping mekka, intet mindre.
Her kommer min guide til shopping i stormagasinerne i Paris:
STORMAGASINER:
Galeries Lafayette.
Kæmpestort og luksuriøst. Meget smuk bygning med en stor kuppel. Shop amok, eller sæt dig på en bænk i foyeren og se på alle de japanske piger, der går helt amok i de franske mærkevarer
Adresse: 40 Boulevard Haussmann. Metro: Chaussé d’Antin
Printemps
Et klassisk stormagasin med lækkert tøj og designerting. Er generelt lidt billigere end Lafayette, som er deres store konkurrent, da de ligger på samme gade.
Adresse: 64 Boulevard Haussmann. Metro: Hauvre-Caumartin
Forum Les Halles
“Les Halles”, som det hedder i folkemunde er et stort indkøbscenter med 180 forretninger. Bygget i flere niveauer omkring en stor gård, hvor især den parisiske ungdom hænger ud. Fair priser og stort udvalg især i modetøj for kvinder/piger.
Adresse: 1-7 Rue Pierre Lescaut. Metro: Chatelet, Les Halles.
Bazar de l’Hôtel de Ville
BHV er et stormagasin kendt for sin gør-det-selv afdeling og deres store udvalg i interiør til boligen. Så skal du shoppe lidt nyt til hjemmet, er det her du skal kigge.
Adresse: 52-64 Rue de Rivoli. Metro: Hôtel de Ville.
Tags: shopping, storbyferie i paris
