-
March 29th, 2009ShoppingDer findes masser af gode franske film, eller film der foregår i Paris. Savner du Paris eller Frankrig i det hele taget, er der her nogle forslag til nogle super franske film der kan kurere abstinenserne lidt. Her er nogle af de mest populære:

Historien om den enlige mor der flytter til sydfrankrig og starter en chokoladebutik i en lille konservativ landsby. Chokoladen får vendt op og ned på alt. Med Juliette Binoche og Johnny Depp. OBS: Må kun ses, hvis du rigelige mængder chokolade i huset.

Fjerde del i film serien om den stakkels uheldige politibetjent Emilien og den super kække taxi chauffør Daniel, der elsker at udfordre fartlovene i sin hvide Peogeot. Filmene bliver bare sjovere og vildere efterhånden.
Historien om den fabelagtige Amèlie fra Montmartre, der har sin helt egen måde at se livet på. Træd ind i Amèlies univers og giv dig hen til denne søde, sjove og finurlige film med masser af scener fra det Paris du kender. 
Filmatiseringen af Dan Browns bestseller med Tom Hanks og Audrey Tautou i hovedrollerne. Audrey er også hende der spiller Amelie i ovennævnte film. Se den og forstå hvorfor, alle turister skal hen og røre ved pyramiden under Louvre.

Jean De Florette er filmatiseringen af bøgerne om Manon og Kilden, som du måske kender fra fransk undervisningen. Med skønne scener fra det sydfranske landskab.
Tags: franske film, shopping -
March 13th, 2009Hemmelige tips og tricks, ShoppingEn ægte frankofil omgiver sig med franske ting i hverdagen, når man sidder i Danmark og savner Provences lavendelmarker, Paris’ romantik eller cikadernes summen ude på landet.
Det er der råd for!
Her kommer en guide til hvor du kan købe fede franske ting eller ting med et fransk touch. I Danmark
Har du et godt tip til fede franske ting, så skriv en kommentar, så kommer linket med her i guiden.
Franske Madonnafigurer fås mange steder, men jeg synes at DeFineTing.dk har et stort og godt udvalg.
Delikatesser fra Frankrig og Toscana finder man i Olivenkompagniet. Olivenolier, trøffelolie, kager og alskens andre specialiteter kan du købe her.
Hos DiMaria Wallstickers kan du købe Paris’ Skyline som wallsticker, lige til at hænge op på væggen, så du altid kan drømme dig til byernes by derhjemmefra.
Hos Rustikken Loppefund finder de gamle, unikke og specielle ting på franske loppemarkeder og sælger dem i deres webshop.
Tags: shopping -
January 20th, 2009ShoppingParis er et shopping mekka, intet mindre.
Her kommer min guide til shopping i stormagasinerne i Paris:
STORMAGASINER:
Galeries Lafayette.
Kæmpestort og luksuriøst. Meget smuk bygning med en stor kuppel. Shop amok, eller sæt dig på en bænk i foyeren og se på alle de japanske piger, der går helt amok i de franske mærkevarer
Adresse: 40 Boulevard Haussmann. Metro: Chaussé d’Antin
Printemps
Et klassisk stormagasin med lækkert tøj og designerting. Er generelt lidt billigere end Lafayette, som er deres store konkurrent, da de ligger på samme gade.
Adresse: 64 Boulevard Haussmann. Metro: Hauvre-Caumartin
Forum Les Halles
“Les Halles”, som det hedder i folkemunde er et stort indkøbscenter med 180 forretninger. Bygget i flere niveauer omkring en stor gård, hvor især den parisiske ungdom hænger ud. Fair priser og stort udvalg især i modetøj for kvinder/piger.
Adresse: 1-7 Rue Pierre Lescaut. Metro: Chatelet, Les Halles.
Bazar de l’Hôtel de Ville
BHV er et stormagasin kendt for sin gør-det-selv afdeling og deres store udvalg i interiør til boligen. Så skal du shoppe lidt nyt til hjemmet, er det her du skal kigge.
Adresse: 52-64 Rue de Rivoli. Metro: Hôtel de Ville.
Tags: shopping, storbyferie i paris
-
January 16th, 2009Tags: champs elysées, Concorde, Lafayette, Montparnasse, Moulin Rouge, Seinen, Seværdigheder i paris, shopping, storbyferie i paris, TriumfbuenNår du har prøvet must see seværdighederne i Paris – været oppe i Eiffeltårnet, set Mona Lisa på Louvre og set udsigten fra Sacre Coeur, så er tiden kommet til at kaste sig over alle de andre seværdigheder der er i Paris. Paris har så mange seværdigheder at alle andre byer blegner. Der er en grund til at byen bliver kaldt for Byernes By.
Her er en samling over de seværdigheder i Paris, der er næst i rækken efter MUST SEE seværdighederne, men de er bestemt ikke mindre værd af den grund. Måske tværtimod.
DEN NYE TRIUMFBUE
I Finansdistriktet ligger en af de nyere seværdigheder i Paris – den nye triumfbue tegnet af den danske arkitekt Spreckelsen. Tag elevatoren op til toppen og nyd udsigten, og oplev stemningen i et stykke af Paris der er meget modsat det gamle Paris i 1. arr.

Den Nye Triumfbue
MOULIN ROUGE OG MONTMARTRE
Montmartre er kvarteret for kunstnere, bohemer og letlevende damer. Der er en helt speciel stemning i dette kvarter der ligger højt og derfor har en fin udsigt over Paris. Det er også her Sacre Coeur ligger og den verdensberømte cabaret Moulin Rouge ligger.
TOUR MONTPARNASSE
210 meter højt er Montparnasse tårnet og dermed et af de højeste punkter i Paris. Det giver et fremragende vue i 360 grader over hele Paris. Fordelen ved dette tårn frem for Eiffeltårnet er, at det er moderne omgivelser, og det er Europas hurtigste elevator der bringer dig til toppen.
CHAMPS ELYSÉES
Den verdensberømte avenue er bindeled mellem concordepladsen og triumfbuen – to af de største seværdigheder i Paris. Det er her Tour de France hvert år slutter touren af i en massespurt. Avenuen er en kæmpe reklamesøjle for mange af verdens største firmaer, og en adresse på denne gade er ikke billig. Selv om gaden er præget af tilbud til de mængder af turister der kommer her, er den stadig en oplevelse værd.
Champs Elysées
CONCORDE PLADSEN
Concorde Pladsen er en travl, stor og frem for alt meget smuk plads. Den ligger for enden af Champs Elysées og er en del af Paris’ akse, der består af de største seværdigheder i Paris der ligger på en lige linie.
Pladsen er ottekantet og det var her halshugningen af Louis den 16. fandt sted. I dag er den mest kendte figur på pladsen en 23 m. høj obelisk der stammer fra Luxor. En 3300 år gammel gave fra Egypten.
Concorde
GALERIES LAFAYETTE
Galeries Lafayette er et imponerende bygningsværk og et imponerende stormagasin. Billedet er taget, mens jeg stod og kiggede ud over den enorme plads under den rigt udsmykkede kuppel midt i stormagasinet. Fint pyntet op til jul. Her findes alle de ypperste varer og mærker fra hele verden, og man kan godt få en halv dag (eller okay, en hel
) til at gå med at ose.
Galeries Lafayette
SEINEN
Seinen – den smukke flod er vel egentlig den største seværdighed i Paris. Den slynger sig gennem Paris og et stort antal broer forbinder de to sider af floden. En sejltur på Seinen med en af de mange turbåde skal man ikke snyde sig selv for. Ellers er det en stor oplevelse at studere de mange broer og deres forskellighed. Pont Neuf er den ældste, men man bør også slå et smut omkring Pont Des Arts. Det er en fodgængerbro, og det er her kunstnere, gadehandlere og andet godtfolk mødes. Og så kan man jo også tænke på, at det var på denne bro Mr. Big fortalte Carrie at hun var “the one”… Begge broer ligger over for Louvre.

Seinen
For at være godt forberedt til turen, er det en god idé at købe et ordentligt kort hjemmefra.
Her kan du købe det bedste kort over Paris. Og så er det lamineret!
-


