Parisportal.dk Inspiration til din storbyferie i Paris. Ægte tips og tricks fra turist til turist
  • scissors
    April 28th, 2009adminHemmelige tips og tricks
    Turen går til Paris rejsebog

    Turen Går til Paris, Politikens Forlag

    Den nok bedste rejseguide til Paris er Politikens rejsebog Turen Går til Paris. De har nogle af de bedste forfattere af rejsebøger og deres serie af Turen går til… bøger har altid været et stensikkert hit på rejsen.

    Turen Går til Paris

    Politikens visuelle guide til Paris rejsebog

    Politikens visuelle guide rejsebog

    En anden rejsebog jeg har haft meget glæde af, er Politikens visuelle guide til Paris. Det er en mere omfattende rejsebog og er rigtig god, hvis du er i Paris på en længere tur og har brug for flere detaljer og baggrundsinformation. Indeholder også nogle rigtig gode kort over Paris.

    Romantisk rejseguide til det hemmelige Paris

    Romantisk guide til det hemmelige Paris

    En alternativ rejseguide eller et supplement til Rejsen går til Paris, kunne være denne bog “Paris, Mon Amour”. Det er en guide til de mere hemmelige, romantiske og anderledes seværdigheder i Paris. God, når man rejser på romantisk miniferie til Paris som par.

    Tags: , , ,
  • scissors
    March 13th, 2009adminHemmelige tips og tricks

    Der er flere lufthavne i Paris, men den som næsten alle danskere lander i, når de flyver til Paris er Charles De Gaulle lufthavnen (Kode: CDG). Den ligger 25 km nordøst for byen. Du sørger selv for transporten ind til Paris, når du bestiller din flybillet til Paris, og det er ikke svært at komme derind.

    Og de billigste flybilletter til Paris finder du hos Flybillet.dk

    Her kommer en guide til at komme fra lufthavnen til Paris:

    Når du ankommer til lufthavnen kommer du ind i ankomsthallen. Her kan du ikke undgå at se de store skilte med “Paris by Train” der står alle vegne.

    billet

    bille

    Togterminalen ligger i umiddelbar tilknytning til ankomsthallen, og du kan køre din bagage helt hen til toget. Du skal købe en billet – koster ca. 8 euro. Billetterne kan købes i automater, men vær opmærksom på, at de ikke kan tage chipkort. Så danske visa/dankort kan ikke bruges i automaterne. Så enten skal du have nogle euro mønter med, eller også må du stille dig i kø, der hvor du kan købe billetten manuelt.

    Du hopper på toget – følg bare strømmen af amerikanere med store kasketter og kameraer på maven :-) De skal allesammen til Paris. Tre kvarter senere ankommer du til Paris. Jeg vil anbefale dig at stå af på Gare du Nord. Det er den største banegård i Paris, og herfra kan du komme næsten alle steder hen. Hjemmefra har du selvfølgelig tjekket hvor dit hotel ligger, og hvilken metrostation der ligger tættest på. Et kort over Paris’ metrosystem kan du finde her

    Metrosystemet fungerer således, at du finder på kortet hvor du skal hen. Dernæst ser du hvilke linier der kører til den tætteste metrostation. Linierne har et nummer, en farve og er navngivet efter endestationen. Skal du f.eks. fra Gare du Nord til Metrostation Bastille, så tager du den orange nr. 5 Place d’Italie og står af på det 7. stop.

    Billetter køber du på metrostationerne – køb et carnet med 10 billetter, dem skal du nok få brugt. Køb billetterne i manuelle billetkiosker og bed om “un carnet s’il vous plaiz” Den lilla billet putter du i en af automaterne inden du går gennem slusen og ned i undergrunden og stiger på dit metrotog. Husk at holde fast på din billet indtil du stiger af, der er kontrollører ombord.

    Yderligere information:

    Er der nogle specielle informationer du søger – f.eks. hvor der er handicaptoiletter eller om du kan købe bleer i lufthavnen, så kig ind på den officielle hjemmeside www.aeroportsdeparis.fr. Her kan du også se hvor du kan gå på internettet i lufthavnen, hvilke butikker du kan shoppe i og meget mere.

    Er du i tvivl om reglerne for hvad du må have med i håndbagagen, så tjek da Statens Luftvarnsvæsens hjemmeside www.slv.dk. Her kan du finde alle de gængse regler om f.eks. væske i håndbagagen.

    Tags: , , , , ,
  • scissors
    March 2nd, 2009adminAlt det andet

    Skal du på ferie i Paris? Så er det nyttigt at se hvordan vejret er dernede. Her er vejrudsigten for Paris lige nu. Har du forøvrigt husket at købe Turen Går Til Paris eller et kort over Paris?

    Tags: ,
  • scissors
    January 16th, 2009admin

    TURISTINFORMATION: Når du besøger Paris for første gang kan du med fordel starte her på ParisPortal.dk :-) Og hvis du har brug for uddybende information kan du finde Paris’ officielle turistbureaus hjemmeside her: Paris info

    PARIS VISITE: Skal du på den helt store sightseeing tour i Paris, kan du købe et Paris Visite kort. Det er samme princip som et Copenhagen Card. Du får gratis adgang til offentlig transport og rabat eller gratis adgang til en lang række attraktioner. Hvis du skal være i byen i mange dage og har planlagt at se så meget som muligt, kan det være en stor besparelse at købe dette kort. Paris Visite

    paris_visite_1

    Tags: , ,