-
Baron Haussmanns Værk
0
January 6th, 2009Historie og arkitekturParis er en af de bedste byer i verden at være turist i. Der er utrolig mange og meget unikke seværdigheder. Arkitekturen er i en klasse for sig, og så er det utrolig nemt at komme rundt i byen. Hvis du f.eks. sammenligner Rom med Paris, er den forskel der springer i øjnene, den måde vejnettet er konstrueret på. I Rom står den gamle by stadig, og gaderne i byen er små, smalle og skæve. I Paris er der store, brede, lige boulevarder og lige nedenunder et meget effektivt og udbredt metro-net.
Paris’ store brede boulevarder kan vi takke Napoleon for. Han udpegede i 1853 Baron Haussmann som byplanlægger, og han fik til opgave at redesigne Paris og gøre byen moderne. Han rev meget af det gamle Paris ned, og fik designet en ny moderne by med brede lige boulevarder. Der går en lige linie fra Triumfbuen over Louvre til Concordepladsen og i nyere tid er den nye Triumfbue kommet med i det, som kaldes Paris’ akse.
Se bare dette billede, som viser rundkørslen ved den gamle Triumfbue:

Her kan man tydeligt se at det nye Paris ikke er en by, som er opstået tilfældigt hen ad vejen.
De 20 mio. turister der hvert år besøger Paris kan takke Napoléon og Baron Haussmann for deres fremtidssikrede planlægning, for der er næppe andre byer i verden, der er bedre designet.
Tags: paris
